Definition på terminal/konsol
En terminal, også kaldt en console eller (i KDE) konsol, er et program der gør det muligt at interagere direkte med linux operativ systemet, ved at indtaste forskellige kommandoer der så bliver udført øjeblikkeligt. Andre anvendte navne for det samme er 'skal' (shell) eller 'kommandolinie'. Terminaler er stærke værktøjer, og det har store fordele at have et basalt kendskab til anvendelsen af dem.
I Sidux finder du terminalen/ konsollen tæt på K-menu'en, symboliseret ved en Pc-skærm. Afhængigt af dit skrivebords-tema kan det være at du endda kan se en prompt i ikonet. Du finder også en genvej til programmet under K-menu > System.
Når du åbner programmet præsenteres du af terminalens prompt, den har dette format:
brugernavn@værtsnavn:~$
Forhåbentlig kan du genkende brugernavnet som dit log ind navn. Værtsnavnet er navnet på din maskine. ~ (tilde) indikerer at du er i din hjemmemappe (/home) og $ indikerer at du er logget ind på terminalen med bruger-rettigheder. Ved liniens slutning finder du din markør. Det er kommandolinien, og det er her du skriver de kommandoer du vil have maskinen til at udføre.
En hel del kommandoer kræver root-rettigheder (administrator-rettigheder) for at kunne udføres. For at opnå root-rettigheder kan du skrive sux på kommandolinien og trykke retur. Du bliver så spurgt om dit root password. Mens du taster dit root password ind, bemærk da at du ikke kan se hvad du taster på skærmen. Afslut med retur.
Hvis det var det korrekte password så vil prompten nu ændres til:
root@værtsnavn:/home/brugernavn#
ADVARSEL: Når du er logget ind som root vil systemet ikke stoppe dig i at udføre potentielt skadelige ting, som at slette essentielle filer, osv. Du skal, når du er logget ind som root, være helt og aldeles fuldstændig sikker på at du er klar over hvad du foretager dig, for det er fuldt muligt at udrette seriøs og uoprettelig skade på systemet.
Bemærk at $ tegnet har ændret sig til et # (hash). I en terminal betyder # altid at du er logget ind med root-rettigheder. Igennem alle forklaringerne i denne manual vil vi udelade alt det der står foran $ eller #. Så en kommando som dette:
# apt-get installer noget
Betyder: Åben et terminalvindue, bliv root (med sux) og skriv kommandoen ved #-prompten. (Du skal ikke skrive #-tegnet)
Nogle gange bliver en konsol og/ eller en terminal korrumperet -eller hvis du bare vil rense din konsol for alt hvad der står- skriver du:
reset
og trykker retur.
Hvis en konsol eller en terminals output bliver forvrænget, kan du ofte kurere dette ved at trykke ctrl+l, som genskriver terminalvinduet. Denne forvrængning opstår som regel oftest når man arbejder med programmer der bruger ncurses interface, for eksempel irssi
En konsol eller terminal kan lejlighedsvist fremstå som frossen, det er den dog ikke, og alt hvad du skriver vil stadig blive behandlet. Denne tilstand kan opstå hvis man trykker ctrl+s ved et uheld. I dette tilfælde kan du prøve at trykke ctrl+q for at genoplive terminalen.
Om sux
Mange kommandoer skal afvikles med root privilegier. For at opnå root privilegier taster du:
sux
Den almindelige kommando til at opnå root rettigheder er 'su', men hvis du istedet bruger sux tillader det dig at afvikle GUI / X11 applikationer fra kommandolinien og gør root i stand til at starte grafiske programmer. sux er en wrapper omkring standard kommandoen 'su', som overfører dine X rettigheder til målbrugeren.
Eksempler på afvikling af en X11 applikation via sux: Anvendelse af en teksteditor som kate eller kwrite til at redigere en fil der ejes af root; partitionering med gparted; eller en Xapp fil manager som konqueror. Du kan også ændre filer ejet af root ved at højre-klikke på dem og vælge Handlinger>Edit as root og så indtaste dit root password. Denne kommando virker ved at kalde kdesu i baggrunden.
Ulig 'sudo', betyder dette at ingen kan komme forbi din maskine, taste 'sudo' og udføre potentielt skadigelige ændringer på dit system.
ADVARSEL: Når du er logget ind som root er der ikke noget der stopper dig i at udføre potentielt skadelige ændringer, som at slette essentielle system-filer. Su skal derfor være helt sikker på at du ved hvad det er du gør, for det er fuldt muligt at rette ubodelig skade på systemet når du er root.
Du bør under ingen omstændigheder starte applikationer som root for at udføre trivielle ting som at sende mails, surfe på nettet, eller skrive dokumenter!
Kommandolinie Hjælp
De fleste programmer har deres egen manual, de kaldes 'man page' eller 'manual page', og dem kan du læse fra kommandolinien. Syntaksen for at kalde en manpage er:
$ man "command"
Dette vil kalde manualen for "command" frem. Du navigerer dem med op- og ned-piletasterne. Prøv for eksempel at skrive:
$ man apt-get
For at afslutte manpage taster du q
Et andet nyttigt værktøj er "apropos" kommandoen. Apropos tillader dig at søge i manpages efter en kommando som du ikke kan huske hele syntaksen for. Du kan for eksempel prøve:
$ apropos apt-
Dette vil liste alle de kommandoer der findes for pakkemanageren 'apt'. 'apropos' værktøjet er meget effektivt, men at beskrive det her i detaljer går for vidt. For at finde ud af mere kan du jo læse apropos manpage.
Linux Terminal Commands List (excerpt)
Dette er en udemærket begyndelse til BASH fra linuxcommand.org
En meget omfattende liste over 687 kommandoer i alfabetisk orden fra Linux in a Nutshell, 5th Edition : O'Reilly Publications kan findes her og er et 'must bookmark'
Der er adskillige tutorials på internettet. Denne her er god for begyndere: A Beginner's Bash
Eller brug din favorit søgemaskine til at finde andre.
Et script og hvordan de anvendes
Et skal script er en nyttig måde at gruppere flere kommandoer i en enkelt fil. Ved at skrive filnavnet på scriptet eksekveres hver kommando i rækkefølge. sidux kommer med flere meget nyttige scripts, beregnet til at gøre livet lidt lettere for brugerne.
Hvis skal-scriptet er i din nuværende arbejds-mappe
./navn_på_skal-script
Nogle scripts kræver root rettigheder (sux) i en teminal for at køre, andre gør ikke, -det afhænger alene af formålet med scriptet.
Script Installation og eksekverings-procedure
Anvend wget til at downloade script filen, og placer den der hvor det er blevet anbefalet at placere den (for eksempal kan dette være /usr/local/bin) , du kan bruge din mus til at kopiere og indsætte filnavne direkte ind i dit konsol vindue, efter du er logget ind som root med sux
Eksempel på anvendelse af wget der kræver root rettigheder (sux)
sux cd /usr/local/bin wget script-navn
Du skal så gøre filen eksekverbar
chmod +x script-name
Du kan også anvende en browser til at downloade en script fil og så placere den der hvor det anbefales at placere den. Men du skal stadig gøre filen eksekverbar.
Eksempe l på anvendelse af wget som bruger
For at placere en fil i $HOME som bruger '$':
$ wget http://bluewater.sidux.com/shell-script-test/test-script.sh
$ chmod +x test-script.sh
For at eksekvere/ køre dette script, åbner du en terminal/ konsol og skriver:
$ ./test-script.sh
Du burde så se dette:
Congratulations user You successfully downloaded and executed a bash script! Welcome to sidux-manuals http://manual.sidux.com

Søg online - offline